Nyoprettet stilling: Indkøbsassistent til have, Plantorama HQ

Har du øje for detaljen og stor interesse for indkøb indenfor haveplanter? Elsker du at skabe orden og struktur, og kan du samtidig bidrage aktivt til et kvalitetsbevidst team i rivende udvikling? Så er du muligvis dén vi søger til vores indkøbsteam på hovedkontoret i Lystrup.

Vær med til at udvikle din egen stilling
Vi søger en dygtig og detaljeorienteret indkøbsassistent, der skal indgå i et større indkøbsteam, som sammen dækker vores tre produktgrupper; have, bolig og dyreliv. Du vil få ansvaret for at vores varestamdata er korrekt oprettet, og du vil primært arbejde med de produkter vi har i vores havecentre. I de første 3-4 måneder vil du bruge meget af din tid på at berige alle varer i havecenteret med korrekt navn, størrelse, vejledning mm. samt vedligeholde og optimere vores sortimenter. Du vil have direkte reference til vores indkøbs- og salgschef for havecentret.

Som indkøbsassistent vil du på sigt have daglig dialog med medarbejderne i vores 11 centre og være på besøg i centrene for at hjælpe med en optimal og inspirerende eksponering af varer, der passer til de forskellige sæsonskift. Du får en aktiv hverdag med fart på, når du:

  • Opretter og vedligeholder varestamdata
  • Taster ordrer og laver ordretjek
  • Opretter sortimenter
  • Mønstrer tilbudsaviser
  • Udfører korrekturlæsning
  • Tager foto af produkter

Stillingen vil udvikle sig over tid, og du vil på sigt have kontakt med producenter og leverandører samt være med til at udbygge vores private label serie. I perioder vil du deltage på messer og leverandørbesøg i ind- og udland sammen med indkøbsteamet. Derfor skal du være fleksibel mht. rejseaktivitet ca. 25-30 dage om året.

En arbejdsplads, hvor du kan vokse
Vi lægger vægt på, at du udvikler dig hos os. Derfor dedikerer vi årligt 2% af den årlige lønsum til videreuddannelse, så du får ideelle muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får også både pension og en fantastisk sundhedsordning, så du kan have det godt gennem hele livet. Og så kvitterer vi selvfølgelig også med et personalekort, der giver rabat i vores centre.

Du brænder for at arbejde med det grønne område
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men erfaring fra en lignende stilling som indkøbskoordinator eller indkøbsassistent, hvor du har arbejdet med varestamdata er en klar fordel. Du trives med administrative opgaver og har styr på selv den mindste detalje. Det er essentielt, at du er superbruger i Excel og har arbejdet i Navision. Derudover behersker du engelsk i skrift og tale. Som person er du engageret og åben for nye opgaver og udfordringer. Du har gode samarbejdsevner og gør dit til, at der er god stemning på kontoret. Vi forestiller os, at du:

  • Har stor viden omkring haveplanter
  • Har flair for at tage produktbilleder og kan redigere billeder på basisniveau
  • Udstyret med udpræget ordenssans med et godt øje for systemer og detaljer

Stillingen er en fuldtidsstilling. Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning allerede i dag, hvis du mener, at du er vores nye kollega. Ansættelse: 1. november eller 1. december 2018. Fra november 2018 vil vores hovedkontor ligge i Officelab i Lystrup.

 

Danmarks største have- og dyrecenter

Med et stort og bredt sortiment inden for bl.a. stue- og haveplanter, brugskunst og dyreliv samt en omsætning på et tre-ciftret millionbeløb er Plantorama enestående i Danmark. Vi beskæftiger i dag over 450 medarbejdere i 11 store havecentre fordelt over Jylland, Fyn og Sjælland. Plantorama er et familieforetagende, og drives i dag af Peter Vang Christensen, der er 6. generation i rækken af gartnere i familien.

Ansøgningsfrist:
28-10-2018
Tiltrædelse:
1. november eller 1. december
Arbejdssted:
Lystrup
Yderligere oplysninger fås hos:
Morten Kappel
Mobil: 28127246