Plantorama A/S Egå

Salgsassistent til Dyreliv, Plantorama Egå

Kan du kende forskel på en leguan og en gekko? Har du stor viden om dyr og erfaring fra butiksbranchen og brænder du for at give kunderne en unik oplevelse sammen med dit team? Så er det måske dig vi mangler! Lige nu søger vi en dygtig salgsassistent til en stilling på 37 timer til vores dyreliv-afdeling i Plantorama Egå.

Bliv en del af et fantastisk og kvalitetsbevidst team

Du bliver en del af et dygtigt team, som alle er passionerede omkring dyr. Vi lægger vægt på kvalitet og faglig indsigt og sætter en ære i at give kunderne en oplevelse ud over det sædvanlige gennem god rådgivning. Vi hjælpes ad om det hele, så vi når hele vejen rundt, og alle dyr trives.

Du skaber gode kundeoplevelser

Som vores nye kollega får du medansvar for, at alle dyrene er sunde og raske, og afdelingen altid er trimmet og salgsklar. Du får en aktiv hverdag med fart på, når du:

  • Betjener og rådgiver vores kunder med fagligheden i fokus
  • Fodrer og rengør ved dyrene samt tjekker op på dyrenes trivsel
  • Foretage varebestilling og varemodtagelse / lagerstyring
  • Pakker varer ud
  • Samarbejder på tværs af afdelingerne og har tæt dialog og sparring med kolleger og centerchef

En arbejdsplads, hvor du kan vokse

Vi lægger vægt på, at du udvikler dig hos os. Derfor prioriterer vi videreuddannelse og sundhedsinitiativer højt, så du får ideelle muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får også både pension og en fantastisk sundhedsordning, så du kan have det godt gennem hele livet. Og så kvitterer vi selvfølgelig også med et personalekort, der giver rabat i vores centre.

Passioneret dyrepasser med stor faglighed

Du ved selvfølgelig, hvordan vores dyr skal passes og plejes, og du har en bred viden inden for foder og tilbehør. Du trives med at være en del af et hold, der løser opgaverne i fællesskab, men tør samtidig at gå forrest og arbejde selvstændigt og effektivt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en lignende stilling i en butik eller dyrehandel
  • Er ansvarsbevidst og målrettet med fokus på at nå vores fælles mål
  • Er villig til løbende efteruddannelse for at styrke dine kompetencer inden for dyrepleje
  • Har et stort kundemindset og trives med at give en god kundeoplevelse
  • Har flair for salg, med talegaverne i orden
  • Er en dygtig holdspiller, men også kan arbejde selvstændigt og effektivt
  • Har kreativ sans og kan bidrage til inspirerende vareoplæg
  • Har fleksibilitet til at arbejde med skiftende arbejdstider og weekendarbejde
  • Har øje for, hvordan en præsentabel butik bør se ud, og hvordan varerne bedst placeres for at tiltrække kunder

Lyder det som noget for dig?

Timetallet er 37 timer pr. uge med opstart hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag, hvis du mener du er vores nye kollega i Plantorama Egå.

 

Del på:

Arbejdstid:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

29-05-2024

Tiltrædelse:

Efter aftale

Arbejdssted:

Egå

Adresse:

Grenåvej 517B 8250 Egå