Plantorama A/S Egå

Afdelingsleder til vores dyrecenter, Plantorama Egå

Da vores nuværende afdelingsleder har takket ja til nye udfordringer i centret, leder vi nu efter en ny afdelingsleder til vores dyrecenter i Plantorama Egå.

Bliv en del af et fantastisk og kvalitetsbevidst team

Du bliver en del af et team med dygtige kolleger, som alle er passioneret omkring dyr. Vi lægger vægt på kvalitet, resultater og faglig indsigt. Derudover sætter vi en ære i at give kunderne en oplevelse ud over det sædvanlige gennem faglig stærk rådgivning.

Du har et stort drive og motiveres af resultater

Som vores nye afdelingsleder får du det ledelsesmæssige ansvar for personalet i dyrecentret, og vil referere direkte til centerchefen. Du har et stort drive, og evner at skabe vindermentalitet på teamet ved at iscenesætte medarbejdernes kompetencer bedst muligt. Du er selvstændig, men forstår vigtigheden af samarbejde, og det at skabe god stemning blandt kollegaerne. Du vil indgå i et lederteam sammen med centerchefen og afdelingslederne i havecentret, boligafdelingen og cafeen. Sammen med teamets øvrige medarbejdere, bliver du ansvarlig for at trivslen er høj blandt vores forskellige dyregrupper; akvarie- og havedamsfisk, krybdyr og gnaver. Du får en aktiv hverdag med fart på, når du:

  • Betjener og rådgiver vores kunder med fagligheden i fokus
  • Følger op på afdelingens nøgletal 
  • Styrer vagtplanlægning med fokus på kundestrøm og afdelingens daglige opgaver
  • Har ansvaret for varebestilling og varemodtagelse
  • Samarbejder på tværs af afdelingerne og har tæt dialog og sparring med kolleger og afdelingsleder
  • Planlægger og afholder Plantoramas løbende events året rundt i samarbejde med teamet og marketingafdelingen

Gro med Plantorama

Du vil ved opstart modtage en grundig oplæring, så du er helt klar til at varetage din nye rolle. Derudover lægger vi vægt på, at du udvikler dig hos os. Vi prioriterer videreuddannelse og sundhedsinitiativer højt, så du får ideelle muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får også både pension og en fantastisk sundhedsordning, så du kan have det godt gennem hele livet. Og så kvitterer vi selvfølgelig også med et personalekort, der giver rabat i vores centre. Som leder i Plantorama vil du deltage på vores obligatoriske lederkurser og derudover have muligheden for at tage en akademiuddannelse i ledelse. Vi har stort fokus på trivsel, og vægter sammenholdet i centreret meget højt.

Passioneret leder med stor faglighed

Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med ledelse og personalepleje – gerne fra detailbranchen samt god viden omkring budgetstyring og talforståelse generelt.
Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet dyrepasser, dyrepasserassistent, veterinærsygeplejerske eller anden relevant uddannelse indenfor detail
  • Er resultatorienteret til fingerspidserne
  • Er dygtig til at skabe din egen motivation
  • Har købmandskab og viden indenfor styring af indkøb, salg og omkostninger
  • Har mulighed for at arbejde med skiftende arbejdstider samt weekendarbejde
  • Har blik for hvordan en pæn og præsentabel butik skal se ud, og hvor varerne bedst placeres

Lyder det som noget for dig?                                                                             

Stillingen er en fuldtidsstilling. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag, hvis du mener at du er et godt match til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Del på:

Arbejdstid:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

26-06-2024

Tiltrædelse:

Efter aftale

Arbejdssted:

Egå

Yderligere oplysninger fås hos:

Tommy Høgh Andersen

Telefon: +45 20304485

Adresse:

Grenåvej 517B 8250 Egå