Har du, hvad der skal til for at være en succesfuld leder? Har du en stærk resultatorienteret tilgang og evnen til at inspirere og udvikle dit team? Drives du af at skabe enestående kundeoplevelser og ønsker at stå i spidsen for et center med passion for planter, haver og dyr? Så er det dig, vi søger som vores nye Centerchef i Plantorama Kolding.
Som Centerchef får du det overordnede ansvar for drift, udvikling og ledelse af centret. Du skal have en naturlig evne til at motivere medarbejderne, skabe et inspirerende arbejdsmiljø og sikre, at centret altid fremstår salgsklart og indbydende. Du skal kunne oversætte Plantoramas strategi til konkrete handlinger i centeret samt kunne arbejde kontinuerligt på at forbedre processer og resultater.
Dine ansvarsområder
- Optimering af salg, indtjening og omkostningsstyring samt løbende opfølgning på økonomiske nøgletal og budgetter.
- Sikring af optimal bemanding og effektiv ressourceanvendelse.
- Vedligeholdelse af et inspirerende og salgsklart center i overensstemmelse med Plantoramas koncepter og retningslinjer.
- Fokus på at skabe en god kundeoplevelse gennem høj faglig service og produktvejledning.
- Udvikling og implementering af strategiske mål for centret og sikre, at medarbejderne forstår og arbejder med disse.
- Løbende udvikling og motivation af medarbejderne samt gennemførelse af MUS-samtaler og 1-1 møder.
- Aktiv deltagelse i og opfølgning på interne uddannelsesforløb og vidensdeling på tværs af centrene.
- Samarbejde med hovedkontoret og sikre optimal integration af nye tiltag og forbedringer.
- Overholdelse af gældende lovgivning og arbejdsmiljøkrav, herunder sikkerhedsforanstaltninger og bygningsvedligeholdelse.
Vi søger dig, som
- Har solid ledelseserfaring fra detailbranchen og kan dokumentere stærke resultater.
- Har gennemført relevante ledelseskurser eller uddannelse.
- Har en stærk regnskabsforståelse og erfaring med budget- og omkostningsstyring.
- Udstråler gennemslagskraft, synlig ledelse og er en dygtig kommunikator, som evner at motivere og skabe arbejdsglæde.
- Er fleksibel, forandringsparat og brænder for at udvikle og forbedre centret.
- Har et købmandsgen og kan sikre optimal vareplacering og lagerstyring.
- Trives med ansvar og evner at planlægge og prioritere opgaver effektivt.
Tiltrædelsestidspunktet fastsættes efter nærmere aftale. Vi er villige til at vente på den rette kandidat.
En arbejdsplads, hvor du kan vokse
Vi lægger vægt på, at du udvikler dig hos os. Derfor prioriterer vi videreuddannelse og sundhedsinitiativer højt, så du får ideelle muligheder for faglig og personlig udvikling.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning gennem linket her på siden og lad os høre, hvem du er.
Vi glæder os til at høre fra dig!