Plantorama A/S Hillerød

Salgsleder til vores haveafdeling, Plantorama Hillerød

Har du blik for den gode kundeoplevelse, interesse for planter og lyst til at tage ansvar for, at afdelingen altid fremstår inspirerende og salgsklar? Og trives du i et havecenter fyldt med liv, sæsoner og fagligt stærke kolleger? Så er det måske dig, vi leder efter som salgsleder til vores haveafdeling i Plantorama Hillerød.

Du skaber gode kundeoplevelser

Et besøg i Plantorama er ikke kun en indkøbstur – det er en oplevelse fyldt med inspiration, liv og gode råd til både haven og hjemmet. I vores haveafdeling møder kunderne et bredt udvalg af planter til både inde- og udeliv – fra grønne stueplanter og sæsonaktuelle haveplanter til krukker, jord, gødning og faglig rådgivning.

Som salgsleder spiller du en vigtig rolle i at skabe denne oplevelse. Med din viden, dit engagement og dit blik for god kundeservice er du med til at sikre, at kunderne får personlig og kompetent vejledning – uanset om de har grønne fingre i forvejen eller har brug for hjælp til at komme godt i gang.

Du bliver en del af et stærkt team med erfarne og fagligt dygtige kolleger, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Sammen sørger I for, at haveafdelingen altid fremstår flot, præsentabel, sæsonaktuel, salgsklar og fuld af idéer, som kunderne kan tage med hjem.

Du får en aktiv hverdag med ansvar og fart på

Som vores nye salgsleder får du et særligt ansvar for, at afdelingen fremstår opfyldt, inspirerende og salgsklar – med høj kvalitet i både varer, præsentation og kundeoplevelse. Du er tæt på både kunder, kolleger og varer, og du bidrager til den daglige drift i tæt samarbejde med afdelingslederen.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • sikre, at afdelingen altid fremstår præsentabel, inspirerende og salgsklar
  • betjene og rådgive kunder med faglighed og god service i fokus
  • følge op på afdelingens nøgletal i samarbejde med afdelingslederen
  • arbejde med varepræsentation, placering og sæsonaktuelle udstillinger
  • bidrage til vagtplanlægning
  • sikre god lagerstyring og deltage i indkøb af planter m.m.
  • samarbejde med kolleger på tværs af afdelingerne
  • skabe overblik og fremdrift i afdelingens daglige opgaver

En arbejdsplads, hvor du kan vokse

Hos Plantorama bliver du en del af en familieejet virksomhed i udvikling, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde er vigtige værdier. Vi tror på, at gode kundeoplevelser starter med dygtige medarbejdere, der trives og får mulighed for at udvikle sig.

Vi tilbyder blandt andet:

  • en spændende, aktiv og varieret hverdag i et levende havecenter
  • gode kolleger med stærk faglighed
  • ansvar i hverdagen og mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • mulighed for videreuddannelse
  • pension
  • sundhedsordning

Hvem er du?

Du har måske en leder gemt i maven – eller erfaring med at tage ansvar i en travl hverdag. Det er en fordel, hvis du har viden om planter og ved, hvordan de skal passes og plejes, men vigtigst er det, at du har lyst til at skabe gode kundeoplevelser og sikre, at afdelingen står skarpt.

Du trives i en hverdag, hvor tempoet skifter med sæsonerne, og hvor opgaverne løses bedst i fællesskab. Du er initiativrig, serviceminded og har blik for både kunder, varer og den samlede oplevelse i afdelingen.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring fra butik, havecenter eller en lignende stilling
  • gerne har erfaring med at tage ansvar i hverdagen
  • har interesse for planter – og det er et plus, hvis du har plantefaglig viden
  • er initiativrig og kan arbejde selvstændigt
  • kan skabe overblik, også når der er travlt
  • har blik for, hvordan en flot og præsentabel afdeling skal se ud
  • forstår, hvordan varer placeres, så de inspirerer og skaber salg
  • er fleksibel og kan arbejde i weekender
  • brænder for at give både kunder og kolleger en god oplevelse

Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning via linket her på siden, og fortæl os, hvem du er, og hvorfor du har lyst til at blive en del af Plantorama Hillerød.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

30-08-2026

Tiltrædelse:

Efter aftale

Arbejdssted:

Hillerød

Adresse:

Emblasvang 2 3400 Hillerød