Plantorama A/S Hovedkontor

Marketing Automation Specialist (barselsvikariat), Plantorama HQ

Har du flair for data, digitale kunderejser og marketing automation? Og motiveres du af at skabe relevant og personlig kommunikation, der styrker kunderelationer og skaber resultater? Så er du måske vores nye Marketing Automation Specialist.

I Plantorama arbejder vi hver dag for at skabe inspirerende oplevelser for vores kunder – både i vores centre og digitalt. Vi ønsker at komme endnu tættere på vores kunder gennem relevant kommunikation, personlige kundeoplevelser og stærkere kunderelationer. Her kommer du ind i billedet.

Du bliver en del af Marketing & e-commerce på vores hovedkontor i Lystrup, hvor du får en central rolle i at udvikle, eksekvere og optimere vores marketing automation-aktiviteter. I januar 2027 lancerer vi vores nye kundeklub, og du kommer til at spille en vigtig rolle i arbejdet med at skabe relevante kunderejser, personlig kommunikation og stærke relationer til vores medlemmer.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Udvikle og optimere automatiserede kunderejser og personaliserede e-mail flows
  • Arbejde med segmentering og målrettet kundekommunikation
  • Bidrage til en god lancering og den efterfølgende drift og optimering af vores nye kundeklub
  • Planlægge og gennemføre kampagner og kommunikationsaktiviteter til nuværende og potentielle medlemmer
  • Analysere kundedata, teste og optimere indsatser med fokus på engagement, loyalitet og konvertering
  • Samarbejde med kolleger og eksterne specialister om tekniske løsninger, integrationer og nye digitale muligheder

Vi søger dig, der har blik for både data og kundeoplevelser

Du arbejder struktureret og analytisk og formår at omsætte data og idéer til konkrete aktiviteter. Du har en kommerciel forståelse, tænker kreativt og motiveres af at skabe resultater. Samtidig trives du med selvstændigt ansvar og samarbejde på tværs af fagområder.

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 2 års erfaring med marketing automation, CRM eller lignende
  • Har erfaring med Klaviyo
  • Har erfaring med automatiserede e-mail flows, segmentering og kunderejser
  • Har kendskab til loyalitetsprogrammer eller medlemsklubber
  • Har stærk data- og systemforståelse og erfaring med analyse og optimering
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og har blik for både detaljer og helhed
  • Er initiativrig, samarbejdsorienteret og god til at føre idéer ud i livet

 En arbejdsplads, hvor du kan vokse

På hovedkontoret i Lystrup arbejder vi tæt sammen på tværs af fagområder og har kort vej fra idé til handling.

Vi prioriterer faglig og personlig udvikling og tilbyder blandt andet videreuddannelse, pension og sundhedsordning.

Stillingen er et fuldtidsbarselsvikariat med tiltrædelse i januar 2027 og arbejdssted på vores hovedkontor i Lystrup. Vi forventer, at du får mulighed for et overlap med vores nuværende Marketing Automation Specialist, så du får en god introduktion til opgaverne og de projekter, du skal være med til at drive videre.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning gennem linket her på siden, og fortæl os lidt om dig selv, og hvorfor du kunne se dig selv som vores Marketing Automation Specialist barselsvikar.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Del på:

Jobtype:

Vikariat

Arbejdstid:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

15-11-2026

Tiltrædelse:

01-01-2027

Arbejdssted:

Lystrup

Adresse:

Lyshøjen 12 8520 Lystrup